Analytikere forventer stor appetit på ECB-lån

Flere analytikere forventer en stor efterspørgsmål på ECBs treårige lån. Hvor stor appetitten har været bliver offentliggjort senere i dag.

Den Europæiske Central Bank forventes senere i dag at kunne melde om en stor appetit på de treårige lån, som banken tilbyder eurozonens banker for at lettet presset på funding-situationen.

Det skriver blandt andet Financial Times.

”Vi forventer, at mange vil benytte de treårige LTRO (longer-term refinancing operations, red.) i tilfælde af, at fundingmarkederne skulle forblive lukkede i 2012,” lyder det ifølge avisen i en analyse fra Morgan Stanley-analytikeren, Huw van Steenis.

ECB-chef Mario Draghi har flere gange understreget, at der ikke er noget stigma forbundet med låneordningen.

”Vores facilitet er til for at blive brugt,” lød det fra ham.

Den Europæiske Centralbank offentligør senere i dag efterspørgslen på lånene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også