Direktør stopper i Amager-bo

Steen Hove har sidste arbejsdag i boet efter Amagerbanken til foråret. Bankens udlån skal til den tid være under 6 mia. kr.
Foto: Panduro Jens Jyllands-Posten
Foto: Panduro Jens Jyllands-Posten

Der er snart kun halvdelen af det bo efter Amagerbanken, som Steen Hove i februar satte sig i spidsen for efter bankens krak. Og dermed er Steen Hove også ved at have taget sin tørn, meddeler Finansiel Stabilitet.

"I første kvartal 2012 forventes balancen at være reduceret til under 13 mia. kr., og udlån reduceret til under 6 mia. kr.," skriver oprydningsselskabet i en meddelelse, der påpeger at man overtog en balance på 28,1 mia. kr., og fortsætter:

"Der er således etableret en god struktur for den fortsatte afvikling. Bestyrelsen og direktionen har på det grundlag vurderet, at arbejdsopgaverne efter aflæggelse af bankens årsrapport for 2011, der sker i marts 2012, ændres og bliver reduceret, og har derfor aftalt, at administrerende direktør Steen Hove fratræder med forventet sidste arbejdsdag den 31. marts 2012 men således, at Steen Hove står til rådighed for banken frem til 30. juni 2012."

Og Hove får et pænt skudsmål med på vejen for oprydningsindsatsen.

”Steen Hove har ydet en fornem indsats under de vanskeligst tænkelige omstændigheder," skriver bankboets bestyrelsesformand Niels Heering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også