EU-Kommissionen offentliggjorde torsdag i sidste uge sine anbefalinger til, hvordan europæiske banker kan reddes.

Her lægges der op til, at statsligt ejerskab vil være den primære løsning for pengeinstitutter, som får problemer med at overholde kravene til pengetankens størrelse.

Dermed er der på få måneder sket i klart skred i myndighedernes erkendelse af problemernes omfang i banksektoren, mener Kim Asger Olsen, bestyrelsesformand for og medstifter af investeringsselskabet Origo med base i Luxemborg.

"Det er ikke længere et spørgsmål om bankerne skal nationaliseres. Nu er det kun et spørgsmål om hvordan," siger han til epn.dk.

Forbereder statslige indgreb

EU har lagt op til, at alle banker senest ved udgangen af juni 2012 skal leve op til kravet om at have en såkaldt kernekapitalprocent på 9 pct.

Mange banker vil blive tvunget til at sælge aggressivt ud af risiko-aktiver eller rejse ny kapital for at overholde kravet. Og under de aktuelle markedsvilkår er det langtfra muligt for alle, hvilket efterlader bankernes hjemlande med regningen.

"Reglerne tager sigte på at sikre, at offentlig hjælp til bankerne gives på samme måde i alle lande, og at skatteyderne betales passende for den risiko, de indirekte påtager sig. EU forbereder dermed en ny runde af statslige indgreb. Man håber tydeligvis, at det denne gang kan ske med lidt bedre forberedelse end sidste gang i 2008 og 2009," siger Kim Asger Olsen.

Mere sandsynligt end for få måneder siden

I slutningen af september spåede Kim Asger Olsen i en markedskommentar, at EU kun havde to alternativer på bankområdet: Enten at nationalisere bankerne eller give dem penge.

På det tidspunkt var udmeldingen kontroversiel. Men det er den knapt nok længere, mener han.

"Der er to bemærkelsesværdige elementer i EU’s udmelding. Før det første den klare holdning, at hjælp til Europas banker er mere sandsynlig nu end for blot nogle få måneder siden," siger Kim Asger Olsen.

Det andet bemærkelsesværdige element er, at der tilsyneladende ikke er plads til undtagelser fra kravet til kernekapitalprocenten, selvom mange mindre banker havde håbet, at det kun ville ramme de store.

Løse ender

Der er imidlertid også forhold, som ikke afklares i oplægget fra EU-Kommissionen. Et af dem er brugen af de stemmer, som bør følge med, når staten skyder penge ind i en bank.

"Indtil videre har regeringerne været meget tilbageholdende med at bruge den indflydelse, som man reelt har over en delvis nationaliseret bank. Et godt eksempel er i England, hvor regeringen har pustet sig op over bonuspakkerne til bankernes ledelse. Men man har hidtil afholdt sig fra at bruge sine stemmer til at sige fra," siger Kim Asger Olsen.

"Det er også tydeligt, at EU stadig ikke vil gå så langt som til at diskutere en total overtagelse af en bank, og hvad der skal ske i sådanne tilfælde. Man er heller ikke så glade for at diskutere situationen, hvis en international bank går ned," siger han.

Kæmpe oprydningsarbejde forude

Han peger bl.a. på den belgisk-franske storbank, Dexia, som modtog statsstøtte under finanskrisen i 2008/09, og som igen har fået brug for en statslig redning for ikke at kollapse.

Her har Frankrigs og Belgiens samarbejde om redningen af banken bestemt ikke været forbilledligt.

"Der ligger et kæmpe oprydningsarbejde forude. EU undlod at smide penge efter bankerne i 2008-09, som USA’s regering gjorde. Man har heller ikke tvunget dem til rekapitalisering på markedsvilkår, da det var muligt. Resultatet er en meget svag banksektor, som lider kraftigt under den aktuelle vækstnedgang," siger Kim Asger Olsen.

Kim Asger Olsen har arbejdet i den danske finanssektor siden 1987. Først i Danmark og siden 1990 fra sin nuværende residens i Luxemborg.