Advarsel mod ny bankpakke

En ny hjælpepakke til finanssektoren vil sænke de nødvendige tiltag og forandringer i bankerne, lyder advarslen fra professor.
RITZAU FINANS

En ny hjælpepakke fra staten til finanssektoren vil blot forsinke nødvendige tiltag og forandringer i bankerne. Sådan lyder advarslen fra professor på Copenhagen Business School, Jesper Rangvid.

Det skriver Berlingske Business.

De individuelle statsgarantier, som i første omgang blev givet i 2008, udløber i 2012 og 2013. En forlængelse af den periode, så perioden med statsstøtten til en privat sektor kommer til at løbe længere end de fem år, afslører et fundamentalt problem blandt bankerne, mener Jesper Rangvid.

Derfor haster det ikke med en ny bankpakke. I stedet skal politikerne bruge den nødvendige tid til at få stykket en løsning sammen, som ikke blot udsætter de fornødne forandringer i bankerne på ubestemt tid.

"De risikerer at forlænge en tilpasning, som ellers skulle være sket. Hvis vi giver nye garantier, skal vi sikre, at det ikke bliver en sovepude," siger Jesper Rangvid til Berlingske Business.

(Ritzau Finans)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også