Tysk centralbankchef advarer mod gældspanik

Chefen for den tyske Bundesbank og rådsmedlem i Den Europæiske Centralbank, Jens Weidmann, nedtoner i et interview med avisen Berliner Zeitung panikken omkring eurokrisen.
RITZAU FINANS

Det skriver Bloomberg News.

I interviewet siger Weidmann blandt andet, at tyske statsobligationer fortsat er efterspurgte og at man ikke skal lægge for meget i, at det forleden mislykkedes at afsætte alle de tyske statspapirer, der var sat på auktion til en meget lav rente.

Og han afviser, at krisen i randlandene har såredt sig til euroens kernelande.

"Hverken Frankrig eller Østrig slingrer, og renteniveauerne er ikke, i historisk sammenligning, usædvanligt høje," siger Weidmann til avisen ifølge Bloomberg.

Han advarer mod at betragte Italien som bankerot, blot fordi landet betaler høje renter. Weidmann er overbevist om, at Italien kan klare renter på mere end 7 pct. i en periode.

Modsat siger EU's økonomikommissær Olli Rehn fredag, at det ser ud til, at gældskrisen er ved at have smittet kernelandene. Han mener derfor, at lanceringen af den permanente stabilitetsfonds, ESM, bør fremrykkes til midten af 2012, skriver det svenske nyhedsbureau Direkt. Det skulle egentlig først træde i kraft i sommeren 2013.

(Ritzau Finans)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også