Magasin: Bankdirektører spår småbanker store problemer

Berlingske Nyhedsmagasin skriver, at både Karen Frøsig, Anders Dam, Lasse Nyby og Gert Jonassen forudser et helt andet banklandskab om fem år, hvor der vil være markant færre danske banker.

Fundingproblemer kommer til at tage livet af en række mindre banker.

Sådan lyder det samstemmende fra en række danske bankdirektører, der i Berlingske Nyhedsmagasin giver deres bud på, hvordan det danske banklandskab ser ud som fem år.

"Vi står foran en periode med relativ lav efterspørgsel efter finansielle ydelser, og det kan fremskynde en række fusioner. Drivkræfterne bag konsolideringen er især dårlig økonomi og vanskelig adgang til funding for mindre banker," siger Lasse Nyby, topchef i Spar Nord og hans synspunkt får opbakning også i Silkeborg hos Jyske Bank og Anders Dam, hos Karen Frøsig i Sydbank og hos Gert Jonassen i København.

Ingen kommentarer til vægten

Karen Frøsig tilføjer, at hun ikke tror på, at fusionerne vil blive drevet frem af visionære årsager - men af nød.

Og hele vejen rundt er der også i forskellig grad en lyst til at købe op, bl.a. siger Anders Dam.

"Vi må se, hvad der kommer ud på dansegulvet og så overveje, om det kan blive til ægteskab. Vi er interesserede i alle geografiske egne, men jeg vil ikke kommentere konkrete dansepartnere. Jeg har ingen kommentarer om ønskerne til hverken udseende, vægt eller formueforhold," siger Anders Dam.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også