Storbanker overvejer renteændring

Danmarks største banker - Danske Bank og Nordea - overvejer om de skal reducere kundernes rente.
RITZAU FINANS

Men det er langt fra sikkert, at Nationalbankens nedsættelse torsdag af såvel udlånsrenten, renten på indskudsbeviser som foliorenten kommer kunderne til gode.

"Det lægger pres på bankernes indtjening og det bliver sværere at forrente egenkapitalen," lyder det fra afdelingschef Anders Klinkby Madsen fra Danske Bank.

Anders Klinkby Madsen påpeger, at Nationalbankens rentenedsættelse under alle omstændigheder vil komme de boligejerne med rentetilpasningslån og Danske Prioritets lån til gode.

Også Nordea overvejer situationen.

"Vi har ikke taget nogen beslutning. Vi ser på det," siger informationsmedarbejder Bjarne Christensen.

Så sent som i slutningen af september hævede såvel Danske Bank som Nordea udlånsrenten til kunderne med 0,50 pct.point. Forhøjelsen begrundedes med skærpede krav fra myndigheder og investorer samt stigende finansieringsomkostninger på de finansielle markeder.

(Ritzau Finans)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også