Handelsbanken-chef: Ikke vores spidskompetence at spekulere

Langt de fleste banker får tæv på kursreguleringerne, når det blæser på de finansielle markeder. Men Handelsbanken går frem, fordi bankens fondsbeholdning er særdeles konservativ.

Ikke så få danske banker har kunnet se deres bundlinjer bliver kraftig svækket som følge af nedgang i posten kursreguleringer, hvor indtægterne fra sidste regnskabår slet ikke kan følge med.

Men hos Handelsbanken i Danmark er der faktisk en mindre fremgang, hvis man måler direkte op mod 3. kvartal sidste år, hvor kursreguleringerne bidrog med 10 mio. kr. til indtjeningen, mens tallet i 3. kvartal i år er vokset til 11 mio.kr. Det er et uvant billede, når man kigger i regnskaberne for de danske banker, hvor selv et bundsolidt institut som Ringkjøbing Landbobank må se en nedgang i årets første 9 måneder på 75 pct. på deres beholdningsresultat sammenlignet med sidste år.

Vil have stabile resultater

Hos Frank Vang-Jensen, Handelsbankens direktør, er den simple forklaring, at banken ikke ønsker at tage finansielle markedsrisici.

”Vi forsøger at holde det på et minimum. Alt hvad der hedder fondsbeholdninger, der kører vi med et minimum af risici, fordi vi ikke ønsker at volatiliteten på markederne skal påvirke vores resultater,” siger han.

Men I kan jo også tjene gode penge på den post, når markederne  går frem?

”Jo, men der må man spørge sig selv, hvad kernekompetencer er. Og der er det sådan hos os, at ude i landene, der kører man med et lavt risiko-niveau på fondsbeholdningen, fordi vi ønsker en stabil indtjening, der ikke svinger så meget,” siger Frank Vang-Jensentil FinansWatch.

Handelsbanken håndterer sin risikohåndtering i forhold til værdipapirer centralt, mens de enkelte lande skal fokusere på den mere klassiske bankdrift.

 

Handelsbanken kaprer flere store erhvervskunder

Regnskab: Handelsbanken frem med 50 pct. i Danmark

Solid svensker kværner videre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også