Banksektoren betaler 500 mio. kr. til hemmelig Max-medgift

Krakket i den vestsjællandske bank kommer ifølge Jyske Bank til at koste sektoren en halv mia. kr.
RITZAU FINANS

Banksektorens andel af medgiften til Max Bank bliver på omkring 500 mio. kr. Det regner Jyske Bank i hvert fald med ifølge bankens regnskab for tredje kvartal.

Heraf fremgår det, at Jyske Bank har udgiftsført 36 mio. kr. til Max Bank, baseret på et ventet sektortab på 500 mio. kr. på den sjællandske banks krak.

Max Bank bliver afviklet efter Bankpakke IV model 2. Det betyder, at Indskydergarantifonden (betalt af den finansielle sektor) og statens afviklingsselskab Finansiel Stabilitet, deler en regning for en såkaldt medgift, der sikrer, at ingen indskydere eller obligationsejere lider tab på et bankkrak.

Men hvor meget, afviklingsselskabet og sektoren til sammen betaler for Max Bank, vil Finansiel Stabilitets formand, Henning Kruse Petersen, helst ikke ud med.

"Det har vi valgt at holde for os selv. Men det kan godt være, at vi bliver nødt til at offentliggøre det, og så kommer det jo for en dag," sagde Henning Kruse Petersen tidligere i oktober til Ritzau Finans.

(Ritzau Finans)

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også