Kun reformer og nedskæringer kan stoppe krisen

Dansk storbank ser ikke nogen vej ud af krisen uden en hård, finansiel kur.
RITZAU FINANS

Der blev ikke nået nogen endelig aftale på nogen af de vigtigste punkter på weekendens EU-topmøde, og selvom lederne onsdag bliver enige om en omfattende pakke, der indeholder en rekapitalisering af banksektoren, nedskrivning af græsk gæld og en styrkelse af redningsfonden, er gældskrisen ikke slut. Det konstaterer Danske Bank i en kommentar.

"Selv hvis vi får en "meget omfattende" pakke på onsdag, vil det ikke kunne markere en afslutning på krisen. For at stoppe krisen er periferilandene nødt

til at genfinde fiskal stabilitet via strukturelle reformer og lavere udgifter. Dette vil være en langvarig proces," skriver banken Danske Bank i kommentaren efter weekendens topmøde.

Da der ikke var ventet nogen endelig aftale søndag, bør resultatet af EU-topmødet ikke komme som nogen overraskelse for markedet mandag, mener banken.

Danske Bank noterer sig, at selvom der stadig er uenighed omkring nogle af de vigtige punkter, viser en fælles udtalelse fra Tyskland og Frankrig, at viljen

til at finde en løsning på gældskrisen stadig er til stede.

Rygtestrømmen kører ifølge banken videre. Overskrifterne går på, at behovet for en rekapitalisering af bankesektoren lyder på 108 mia. euro, samt at der tales om en nedskrivning af græsk gæld på op til 50 pct. Endelig er der to modeller for at styrke den midlertidige redningsfond, EFSF, på bordet.

(Ritzau Finans)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også