Pengeinstitut videregav hemmelige oplysninger

Finanstilsynet indskærper over for et unavngivent pengeinstitut, at man skal respektere kundernes fortrolige oplysninger.

Pengeinstitutter må ikke bare fortælle ejendomsmæglere, at de har skudt en kundes låneansøgning ned uden først at spørge kunden. Det indskærper Finanstilsynet i en påtale overfor et pengeinstitut, man har valgt at anonymisere.

"Det pågældende pengeinstitut har videregivet oplysninger om afslag på finansiering af et boligkøb vedrørende en mulig kunde til en ejendomsmægler. Pengeinstituttet har videregivet oplysningerne uden at indhente et samtykke fra den mulige kunde til videregivelsen," skriver tilsynet og fortsætter:

"Det følger af paragraf 117, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed, at ansatte ikke uberettiget må udnytte eller videregive fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Det helt klare udgangspunkt for anvendelsen og fortolkningen af reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger i lov om finansiel virksomhed kapitel 9, er, at en videregivelse kræver kundens specifikke samtykke."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også