Storbanker taber på ISS-salg

Nordea, Danske Bank og SEB skulle have været med til at børsnotere ISS. Nu er selskabet i stedet solgt. Opdateret.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Da ISS i foråret trak i nødbremsen og satte servicekæmpens børsnotering i bero, blev det kaldt en udskydning. Men det blev altså i stedet et 44 mia. stort salg til G4S.

Og i næsten alle de ti internationale storbanker, der skulle have stået for børsnoteringen, kan man derfor næppe være glade ved udviklingen.

Ukendt tab

Herhjemme stod Nordea stod som én af fire ’joint bookrunners’, mens Danske Bank og svenske SEB længere nede af rangstigen var udpeget til ’colead managers’ på salgsprocessen, der havde Goldman Sachs og Morgan Stanley i førertrøjen.

Hverken Nordea eller Danske Bank har ikke ønsket at kommentere sagen.

Det står ikke klart, hvor meget bankerne stod til at tjene på børsnoteringen.

Salg slår notering

Men Goldman Sachs er nok eneste bank blandt de ti, der kan møde mandag morgen med et ubetinget smil.

Finanshuset er nemlig en af ISS’ to hidtige ejere. Og her tegner dagens handel ubetinget bedre end forårets aflyste notering.

"Børsnoteringen i marts, der blev aflyst, så ud til at ende med en pris på lidt over 100 kr. pr. aktie. Dagens pris lyder i stedet på ca. 130 kr. pr. aktie. Således har ejerne fordoblet det investerede beløb siden købet i 2005," siger Jyske Banks virksomhedsobligationsanalytiker Martin Bo Hansen til Ritzau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også