Finanstilsynet har forkerte priser under lup

Ifølge Forbrugerrådet er det vanvittigt, at bankerne ikke får bøder for at opgive forkerte priser. Finanstilsynet vil nu kigge nærmere på en sag fra Jyske Bank.

Klikker man ind på Jyske Banks hjemmeside, reklameres der med lånet Topprioritet fra 2,95 i rente, men når man vil læse mere om lånet, oplyses det, at ÅOP er op til 5,1 pct.

Det og en række andre lignende sager vil Finanstilsynet nu kigge nærmer på, skriver Politiken.

Ifølge avisen har en bank aldrig fået en bøde for at opgive en forkert pris, selv om det ofte sker at priserne opgives forkert.

”I de 11 år, Mybanker har eksisteret, har vi ikke haft ét tidspunkt, hvor bankerne ikke har lavet de her fejl,” siger John Norden, direktør i Mybanker.

Teaser til produktet

I Forbrugerrådet kalder man det vanvittigt og understreger, at man længe har efterlyst, at bankerne systematisk straffes, når de laver fejl i priserne.

Hos Jyske Bank ser man ikke noget problem i det konkrete tilfælde.

”Det, der ligger på forsiden, er en teaser til produktet. Der behøver man ikke medtage standardoplysninger. Hvis man klikker på linket, kommer man videre til en side, hvor man får oplyst ÅOP,” siger Metus Kristensen, der er leder for online og priser i Jyske Bank til Poltiken.

Finanstilsynet har dog besluttet at tage sagen op, efter Politiken har præsenteret dem for sagen.

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også