Det skriver borsen.dk i dag.

Den samlede regning for Max Bank ser ud til at kunne runde 1 mia. kroner, men bankens kapitalnød efter Finanstilsynet gennemtvang nedskrivninger på ejendomsengagementer var kun 250 mio. kroner. Som situationen er nu, står banksektoren via Indskydergarantiordningen til sammen med staten at skulle finansiere 500 mio. kroner af den samlede regning.

Finansforbundets forslag

Finansforbundet har ifølge borsen.dk fået udarbejdet en rapport fra KPMG, der viser, at det vil være muligt at oprette et nyt statsejet selskab under Finansiel Stabilitet, som kan skyde aktiekapital i de pressede banker.

Hvis denne model var blevet anvendt på Max Bank, ville regningen således kun have været halvt så stor, som det nu er anslået, da banken således kun skulle bruge 250 mio. kroner for at efterleve solvensbehovet.

Finansforbundets forslag om et sådant selskab indebærer også, at statsligt kapitalindskud eller individuelle statsgarantier helt eller delvist kan veksles til ejerskab med henblik på at sikre, at bankerne i problemer kan refinansiere deres lånebehov på det i øjeblikket fastfrosne fundingmarked.

Slutteligt skal det også være muligt at indskyde yderligere kapital i særligt udsatte, men ellers ”sunde” banker, skriver borsen.dk.

I rapporten er der flere bud på, hvordan forslaget kan finansieres:

• staten finansierer investeringsselskabet med offentlige midler
• banksektoren bidrager til finansieringen, eksempelvis ved at stille med en vis procentdel af kapitalbehovet
• finansieringsselskabet udsteder obligationer i fri omsætning, kunne ske med hel eller delvis statslig garanti for hovedstol og eventuelt afkast
• private investorer – herunder de store pensionsfonde – skyder kapital ind
   

Sverige og Nordea som forbillede

I anbefalingen af den nye model henviser forbundet til, at at man i Sverige har haft succes med at lade staten indtage en aktiv rolle i sikringen af bankernes overlevelse, hvilket Nordea har nydt godt af.

"I 90'erne opkøbte den svenske stat eksempelvis aktier i Nordea og tog dermed brodden af en krise, der ellers kunne have eskaleret. I dag ønsker den svenske stat at afvikle sit ejerskab i Nordea, der som bekendt nu er en veldreven, tværnational virksomhed," siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, til borsen.dk og hæfter sig ved, at investeringen i Nordea viste sig at blive godt forrentet.

Selv om Nordea i dag er en stor nordisk koncern,  kan eksemplet også anvendes på de mindre danske banker, mener Budolfsen.

"Tankesættet er sådan set anvendeligt uanset virksomhedsstørrelse, og det skal jo ses som en investering og ikke en omkostning. Perspektivet er netop, at redde værdier i stedet for at nedbryde," siger Michael Budolfsen til borsen.dk.

Han henviser her til, at Finansiel Stabilitets formål netop er at afvikle de pressede banker frem for at søge at føre dem tilbage på banen.

Fordele og ulemper

Skælskør Bank konverterede i starten af 2010 knap 100 mio. kroner af deres statslige kapitalindskud fra Bankpakke II til aktiekapital og fusionerede efterfølgende med Max Bank.

Ved konvertering af kapitalindskud til aktiekapital slipper bankerne for at betale renter på indskuddet, og samtidig får de staten som aktionærer. En forretning, der i hvert fald i dette tilfælde ikke kan siges at være gunstigt for indtægterne i det statsdrevne selskab, Finansiel Stabilitet.

Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, kalder forslaget "meget spændende" i en tid, hvor bankerne har svært ved at skaffe den nødvendige kapitaldækning, og statsgarantier for flere milliarder begynder at udløbe.

Ifølge Rangvid kan der være store fordele ved at spare konkursomkostnignerne, og samtidig kan den nyopblussede debat om kreditklemme lettere manes til jorden, da bankerne således ikke skal skære i deres balancer for at overholde eventuelle højere solvenskrav. Dog er det en betingelse, at kapitalindskuddet bliver af en bestemt type.

"I Bankpakke II indskød man hybrid kernekapital. Jeg mener, at det er vigtigt, at det denne gang bliver aktier, men aktier, der har højere prioritet end ”normale” aktier. Det vil sige, at investoren taber pengene som sidste led i kæden, hvis operationen alligevel ikke lykkedes. På denne måde kan staten sikre sig en upside, når banken sidenhen får det bedre. Derudover er et vigtigt argument for aktier, at de nuværende aktionærer så bliver udvandet, hvorved de også betaler en pris for, at deres bank bliver reddet," angiver Rangvid overfor borsen.dk

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.