Regnskab: Nordfyns fordobler basisindtjeningen

Selv efter hugget fra årets tre bankkrak ser væksten på basisindtjeningen imponerende ud efter tre kvartaler på Nordfyn.

En stærk udlånsvækst der får banken til at nærme sig balance mellem ind- og udlån står bag en vækst på basisindtjeningen hos Nordfyns Bank, der trods et slag på 5,1 mio. kr. fra årets bankkrak går fra en basisindtjening på lige under 9 mio. kr. sidste år til 20,2 mio. kr. i år.

Det sikrer banken en foreløbig gevinst på lige under 9 mio. kr. i 2011.

Alligevel fastholder banken forventninger til året på en basisindtjening før nedskrivninger 20-25 mio. kr.

”Resultatet før skat på 8,5 mio. kr. for årets første 3 kvartaler er meget tilfredsstillende, og cementerer den positive udvikling, Nordfyns Bank er inde i. Resultatet er ydermere belastet af ekstraordinære omkostninger til Indskydergarantifonden på 5,1 mio. kr. ifm. konkurserne i Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank,” skriver banken og fortsætter:

”Kerneforretningerne udvikler sig helt i overensstemmelse med forventningerne. Netto rente- og gebyrindtægterne stiger med 18 pct. til 90,7 mio. kr. Stigningen kan henføres til den positive udvikling i koncernens forretningsomfang, herunder en fortsat meget tilfredsstillende tilgang af nye kunder.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også