Max Bank udlånte til aktiekøb

Max Bank stillede lån på gunstige vilkår til rådighed for kunderne mod at disse blev investeret i køb af bankens egne aktier.

Business.dk skriver i dag, at Max Bank har lokket kunderne til at investere i bankens egne aktier mod at yde disse lån til lave rentesatser. Manøvren minder om den, der blev udøvet i Roskilde Bank og de islandske banker, hvor al tale om ”god skik” blev skrinlagt.

Pres fra øverste ledelse

"Der var virkelig stor fokus fra ledelsen på, at vi som privatkunderådgivere skulle sørge for, at kunderne købte aktier i banken. I den periode, hvor banken ekspanderede nærmest uhæmmet og hele tiden ville være større, blev der virkelig givet nogle favorable lånevilkår på nogle ret store lån, der gik til at købe aktier i banken. Det er blandt andet derfor aktiekursen steg så meget, som den gjorde," siger en tidligere ansat til Berlingske Business, der ikke ønsker at få sit navn frem.

De ansatte i banken oplyser, at presset var særligt stort under den tidligere direktør, Allan Weirup, hvor der kørte krasse kampagner både eksternt til kunderne og internt henvendt mod rådgiverne.

Ville sikre sig mod opkøb

En af årsagerne til, at banken ville have flere kunder var for at sikre sig mod opkøb. Da der ifølge vedtægterne skulle være stor tilslutning fra aktionærerne, ville flere aktionærer gøre det sværere at gennemføre et opkøb. Banken ændrede dog radikalt strategi, og vedtægterne blev ændret i 2010.

"Der blev ikke skelet så meget til, om kunderne var solvente eller ej. Men det var ikke kun kunderne, der lånte til aktiekøb. Det gjorde ledelsen også. Jeg kan jo kun ryste på hovedet af det nu. Det handlede jo om at lokke private til at låne penge, og der var nogle, der lånte flere millioner til gode renter. Det var en fin forretning for kunderne i en kort periode, mens kurserne steg, men aktierne er jo værdiløse nu," siger en anden tidligere rådgiver i banken til business.dk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også