IMF: Banker skal have kapitalindsprøjtning nu

Chefen for IMF's europæiske kontor erklærer sig parat til med det samme at komme de europæiske banker til undsætning med likviditet.

Der er stor uenighed om, hvilket værktøj de europæiske politikere skal ty til for at tø det fastfrosne europæiske pengemarked op.

Tilliden er kold som en Kung-fu is de europæiske banker imellem og 1000-kroners spørgsmålet er, hvad der skal til for, at det hele løser op.

Hos chefen for IMF's Europa-kontor, Antonio Borges, kommer der en klar opfordring direkte i kølvandet på en indledende debat blandt de europæiske finansministre om behov for rekapitalisering af bankerne.

“Vi er nødt til at genskabe tilliden i en fart. Den bedste måde at gøre det på er en hurtig kapitalindsprøjtning,” siger Antonio Borges ifølge Børsen.

Ny kreditklemme

Han understreger, at manglende tillid til den europæiske banksektor kan føre til en ny kreditklemme, som man sidst oplevede under finanskrisen i 2008/09.

han siger samtidigt, at man er klar til at etablere en ny fond, der skal arbejde sammen med EU-landene for at støtte den finansielle sektor.

“Vi er klar – de investeringer, vi kunne foretage i Italien eller Spanien, vil være i fuld tillid til, at disse lande bevæger sig i den rigtige retning, at de er solvente og tager de nødvendige skridt".

Men formanden for European Banking Federation, Nordeas topchef Christian Clausen, afviser helt, at der er behov for en stor redningsplan,

»Det er helt ulykkeligt, hvis det ender med delvist statseje af banksektoren, for det vil føre til den almindelige opfattelse, at bankerne nu er reddet af staterne endnu engang. Og det er simpelt hen ikke rigtigt, for det er kun Dexia og måske et par banker mere, der har dette problem, og de fleste af dem kan måske løse det selv,« siger Christian Clausen ifølge Berlingske Business og peger på et helt andet problem.

»Bankssystemet i Europa er ikke truet, og den eneste holdbare løsning er, at staterne nedbringer deres underskud. Når de kommer ned, bliver der tillid til, at landene kan betale pengene tilbage, og så kommer der ro i systemet igen.«

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også