Danske Markets vinder børsmæglernes "Grand Prix"-pris

Danske Markets var i tæt opløb med Nordea og SEB Enskilda, da Dansk Investor Relations Forening (DIRF) skulle uddele hovedprisen i DIRF Broker Awards 2011.
Foto: Richard Drew
Foto: Richard Drew
Af Ritzau Finans

Men det var Danske Markets, der løb med hovedprisen "Grand Prix".

Ud over den prestigefyldte grand prix-pris kan Danske Markets bryste sig af yderligere to priser ved årets Broker Award, nemlig prisen som "bedst til analyse af C20-selskaber" og "bedst til at arrangere investormøder og roadshows".

- Det er glædeligt, at vi har haft en god konkurrence analysehusene imellem. Danske Markets genvinder hovedprisen, og det er fjerde gang i DIRF Broker Awards' 16 årige historie, at Danske Markets har vundet hovedprisen, siger DIRF's formand Pernille Friis Andersen efter prisudelingen.

Det lykkedes dog SEB Enskilda at tage prisen som bedste analysehus for de børsnoterede selskaber uden for C20-indekset og ligesom sidste år løb Goldman Sachs med prisen som bedste ikke-nordiske børsmægler.

Det er de børsnoterede selskabers egen vurdering af børsmæglerne, der er grundlaget for prisuddelingen i de fem kategorier. Målet med awarden er at sætte fokus på kvaliteten af børsmæglernes analysearbejde og service.

Ifølge Pernille Friis Andersen er det de klare og skarpe aktieanalyser, der er med til at styrke og fastholde investorernes interesse for de danske børsnoterede selskaber, der er DIRF's medlemmer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også