Forårsoptimismen er på retur. Hvor 28 ud af de 29 banker 1. kvartal 2010 leverede et positiv resultat før skat, lykkedes det i første kvartal i år kun for 19. De store banker (gruppe 1) kommer dog alle positivt i mål, men 11 af de mindre har røde tal på bundlinjen.

Den store synder er Amagerbanken. Alle bankerne har en betydende engangs-udskrivning til Indskydergarantifonden efter Amagerbankens fald.

Overblik: Sæsonens kvartalsmeddelelser

Dertil kommer, at rentestigningen i første kvartal har udfordret kursreguleringerne. To tredjedel har oplevet et fald eller endog ganske negative kursreguleringer. Fortsætter rentestigningerne, vil dette billede kunne fortsætte.

Desuden falder netto rente- og gebyrindtægterne hos en del banker, hvilket kan være af mere varig karakter.

Til gengæld lysner det med hensyn til nedskrivningerne, hvor udviklingen – bortset fra nogle enkelte – går i den rigtige retning.

Kursreguleringerne har drillet

Kun 8 banker opnåede en positiv udvikling i resultatet. Den største generelle nedgang i regnskaberne – foruden Amagerbanken - skyldes kursreguleringerne. Blot to to banker har opnået stigende kursreguleringer: Danske Bank og Spar Nord. Desuden har 8 andre haft positive kursreguleringer, mens resten har været negative.

Rentestigningen i første kvartal har påvirket kursen på obligationsbeholdningerne. Rentestigningen var ventet, men kun få har kompenseret for dette – eller ønsket at gøre det. For ønsket om at minimere risici har formodentlig betydet, at netop obligationsbeholdningerne har været betydelige i forhold til aktiebeholdningerne.

En lang række banker er således gået fra et pænt plus i 1. kvartal 2010 til et lige så stort minus i 1. kvartal 2011. Det gælder både den relativt store Nykredit Bank og mindre banker som Grønslandsbanken, Bank Nordik, Nordfyns Bank og Svendborg Sparekasse.

Rente- og gebyrindtægterne falder

Ser man alene på bankernes rente- og gebyrindtægter, der jo er bankernes kerneforretning, ser det sort ud for sektoren. Blot 8 banker har opnået en stigning i rente- og gebyrindtægter, hvor Nordfyns Bank og Grønlandsbanken topper. Men også Lån&Spar og Nordea har betydelig vækst i indtægterne.

Naturligvis er de banker, der slås med stigende nedskrivninger, nødt til at reducere deres udlån, hvilket mindsker indtægterne. Sparekassen Hvetbo, Totalbanken og Alm. Brand Bank har således fald i netto rente- og gebyrindtægterne på over 10 pct.. Konkurrencen om indlån betyder desuden, at det ikke generelt har været muligt at øge rentemarginalen.

Men det nye budskab i rapporterne – også fra dem det går godt – er, at investerings- og dermed lånelysten hos virksomhederne er vigende. Nogle banker ligger derfor inde med dyre likviditetsoverskud, som ikke kan komme på arbejde, og enkelte varsler en reduktion i deres funding for at øge netto renteindtægterne.

Desuden gør konkurrencen det svært at hæve udlånsrenten over for de gode erhvervskunder – i takt med at renteniveauet reelt stiger.

Nedskrivningerne på vej ned

Til gengæld har 20 banker reduceret deres nedskrivninger. Nykredit topper med en reduktion på 90 pct. efter, der øjensynlig er ryddet op efter købet af Forstædernes Bank, men billedet for andre tidligere hårdt plagede banker viser en halvering af nedskrivningerne.

Flere af bankerne skriver positivt om den økonomiske udvikling og om indflydelsen på specielt erhvervskundernes betalingsevne og forretning.

Totalbanken, Fjordbank Mors og Alm. Brand Bank er imidlertid blandt dem, der trods tidligere store nedskrivninger, 1. kvartal i år kæmper med betydeligt større nedskrivninger end i 1. kvartal 2010.