Bankernes græske bluffnummer

De europæiske bankes bidrag til redningen af Grækenland er langt fra så stort, som de giver udtryk for, vurderer en række iagttagere overfor Berlingske Business.

Det er en sandhed med store modifikationer, når de europæiske banker giver indtryk af, at de har taget store tab for at redde Grækenland ud af den økonomiske krise, der har sendt chokbølger gennem hele Europa. Faktisk har bankernes bidrag været minimalt, og det hjælper ikke Grækenland. Det skriver Berlingske Business på baggrund af en række iagttagere.

”Bankerne er sluppet ekstremt godt fra det. De har sat deres interesser igennem,” lyder vurderingen blandt andet fra professor Rudolf Hichel, forskningleder ved Institut for Arbejde og Økonomi på Bremens Universitet.

Længere løbetid

Bankerne er blandt andet gået med til at ombytte græske statsobligationer til papirer med meget længere løbetid, men sikkerheden er til gengæld større, skriver Berlingske og peger på, at bankerne samtidig får højere rente, end eurlandenes krisefond, EFSF. Flere peger samtidig på, at selvom det er positivt for Grækenland, at løbetiden på landets gæld bliver længere, så er det tvivlsomt, hvor meget landet får ud af bidraget fra bankerne. Et bidrag, der især var et krav fra Tysklands kansler, Angela Merkel. Problemet er, at reduktionen i gælden er begræsnet.

"Om man virkelig hjælper Grækenland med dette afhænger af, om det på mellemlangt sigt lykkes igen at få økonomisk vækst, så man kan bære finansieringsomkostningerne. Her må EU gøre sig nogle overvejelser i den næste tid," siger Stephan Paul, Ruhr-Universität, til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også