Sydøstasiens største bank skuffer

DBS Banks kvartalsregnskab levede ikke op til analytikernes forventninger, da indtjeningen på nogle områder faldt med hele 47 procent.
AF STEFAN SINGH KAILAY, finanswatch@finanswatch.dk

Den største bank i Sydøstasien, DBS Bank, har netop offentliggjort regnskabet for andet kvartal, og selv om nettoindtjeningen er steget fra et minus på 250 mio. dollar sidste år til et plus på 611 mio. dollar, så skuffer det alligevel.

Sidste års periode var nemlig påvirket af en nedskrivning på Hong Kong-afdelingens goodwill, og analytikerne havde ifølge Bloomberg i gennemsnit forventet et overskud på 624 mio. dollar.

Massivt fald

Samtidig faldt handelsindtægterne med massive 47 procent i forhold til samme periode sidste år og ligger nu på 123 mio. dollar. Indtægterne fra aktiehandel faldt med 19 procent.

Bankens lånemargin, og dermed dens låneprofitabilitet, faldt også en anelse - fra 1,84 procent til 1,80 procent.

Svækket

CEO Piyush Gupta regner ifølge Bloomberg ikke med, at marginen bliver forbedret før et godt stykke inde i 2012 som følge af en svækket verdensøkonomi.

Dog voksede bankens samlede lånebog med 9,15 mia. dollar i løbet af det seneste kvartal, så den nu udgør 175,5 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også