Ny vækstbank til iværksættere

Et nyt projekt skal skaffe risikovillig kapital til iværksættervirksomheder.
Foto: NDAHL TORBEN
Foto: NDAHL TORBEN

Et nyt projekt, der skal skaffe risikovillig kapital til iværksættere, har set dagens lys. Det skriver Børsen.

Bag Vækstbanken er de to internationale iværksættere Jacob Laurvigen og Klaus Walkusch.

Deres hensigt er at få en masse helt almindelige småsparer gjort interesseret i at få gang i væksten ved hjælp af mindre indskud på 10.000 til 20.000 kr, som puljes i Vækstbanken.

Næste skridt

"De nye penge fra de små business angels skal ud at arbejde i de små vækstvirksomheder. De mangler i den grad kapital til at føre deres planer ud i livet. Alt andet har de styr på. Idé og produkt er på plads. De har fået alt den rådgivning, de har haft behov for. Nu mangler de blot kapital, så de kan tage det næste skridt," siger Jacob Laurvigen til avisen.

I øjeblikket arbejder initiativtagerne på at at få den platform, som Vækstbanken skal arbejde ud fra på plads.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også