Lammende kritik af Pandoras bestyrelse
Bestyrelsen i Pandora bør stilles til ansvar, mener analytikere og investorer, skriver Børsen.
”I lyset af de væsentlige problemer, selskabet har haft, synes jeg, det er mærkeligt, at det kun er den adm. direktør, der er holdt ansvarlig. Bestyrelsen har tydeligvis ikke gjort sit arbejde, og jeg mener, der er flere mennesker i organisationen, der burde drages til ansvar,” siger Seth Peterson, analytiker i den tyske Berenberg Bank til Børsen.
Både Axcel og Pandoras bestyrelsesformand Allan Leighton har peget på, at ansvaret ligger hos den nu tidligere direktør Mikkel Vendelin Olesen, men ifølge analytikeren, burde bestyrelsen have grebet ind langt tidligere. Den holdning deler Michael Voss, direktør i investeringsselskabet Fundamental Fondsmæglerselskab.
Forholder sig til information
Mens bestyrelsesformand Allan Leighton erkender, at bestyrelsen også har et ansvar, sender Axcel-direktør Christian Frigast aben videre.
”Arbejdsdelingen er sådan, at det er en ledelse, der driver forretningen. De informationer, ledelsen kommer med, er det, vi forholder os til. Vi så en meget flot udvikling i første kvartal, og selvfølgelig er der i ethvert sæt tal altid noget at være opmærksom på. I løbet af andet kvartal ser vi en svækkelse, og så er det, at nogen begynder at interessere sig og samle tingene sammen,” siger Christian Frigast til Børsen.
Relaterede artikler:
Pandora-analytiker: Kan kun kritisere os selv
For abonnenter