Ackermann: Gældskrise kan koste banker livet

Deutsche Bank-chefen advarer mod, at de europæiske banker igen tvinges til at skulle deltage i redningen af gældspressede eurolande. Sker det vil det føre konkurser med sig, lyder det.

Josef Ackermann er de seneste uger for alvor trådt i karaktér som en af de tungeste finansfolk i Europa, med en række skarpe markeringer på egne- og på sektorens vegne. Bl.a. har Ackermann været nærmest frådende uenig med den nye IMF-chef Christine Legarde, der har været ude og tale om behovet for en rekapitalisering af de store europæiske banker.

"Vrøvl", lød det fra Ackermann, der nu sender en advarsel afsted til de europæiske toppolitikere, hvis de skulle have sat næsen op efter flere europæiske banker i redningsbådene, når EU-politikerne næste gang skal sydpå og samle gældstyngede sydeuropæiske lande op. Det skriver Børsen.

"Det er fuldstændig indlysende, at mange europæiske banker ikke vil overleve, hvis de nedskriver deres beholdning af statspapirer," siger Josef Ackermann og understreger, at hvis hans egen bank skal nå målet om et overskud før skat på 6,4 mia. euro i år, så forudsætter det en hurtig og resolut løsning af den europæiske gældskrise.

Kommentarerne faldt i går på en stor bankkonference i Frankfurt "Banks in transition".

Ackermann sagde også i sit indlæg, at den nuværende situation på aktie- og obligationsmarkederne mindede ham om finanskrisen sidst i 2008.

"Den nye normal er karakteriseret ved usikkerhed og volatilitet – ikke kun i forhold til udviklingen på markederne, men også fremtiden for finanssektoren," sagde Deutsche Bank-chefen.

Deutsche Bank-chef lufter fyringstanker

Valutafond og ECB i slagsmål om bankers kapitalbase

Den indiske komet og den tyske veteran nye topchefer

Deutsche Bank under forventningerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også