Storinvestor advarer mod amerikansk nedjustering

En af verdens største investeringsfonde, PIMCO, advarer nu USA om, at landets AAA-rating er fare, og at den politiske boksekamp omkring en forøgelse af gældsloftet skader USA's økonomiske ry.
Foto: Richard Drew
Foto: Richard Drew
RITZAU FINANS

Det skriver administrerende direktør i PIMCO, Mohamed El-Erian, i et notat på fondens hjemmeside.

PIMCO er en af verdens største investeringsfonde med over 1000 mia. dollar under forvaltning. Mohamed El-Erian mener, at den politiske slåskamp har efterladt investorerne nervøse og mistænksomme.

"Med alt sandsynlighed vil en aftale komme i hus i sidste øjeblik om at hæve gældsloftet. Det vil undgå en statsbankerot, men vil efterlade AAA-ratingen ekstremt sårbar. Landet har ikke råd til at tabe tilliden hos de store udenlandske investorer i statsobligationer, dem der har produktion i landet og dem, der bruger valutaen som reserve," skriver Mohamed El-Erian.

USA's politikere skal hæve landets gældsloft fra de nuværende 14.300 mia. dollar inden den 2. august. Ellers vil den amerikanske stat blive nødt til at stoppe visse udbetalinger og gå i betalingsstandsning. Det vil med næsten 100 pct. sikkerhed betyde en nedjustering af landets kreditvurdering, hvilket igen vil gøre det dyrere for USA at låne penge til at opretholde det nuværende budgetunderskud.

(Ritzau Finans)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også