Norske bankkunder taber klagesager

Nye tal viser, at kun to ud af ti norske bankkunder, der klager til landets ankenævn, får medhold.
AF STEFAN SINGH KAILAY, finanswatch@finanswatch.dk

Har man tabt betragtelige summer pga. af dårlig rådgivning, eller er ens bankkonto blevet rippet uden, at banken vil dække for det, så kan sjældent betale sig at gå til klageinstansen. I hvert fald ikke i Norge.

Her viser tal ifølge DN.no nemlig, at hele 80,7 procent af de indberettede klager i 2010 ikke fik medhold i det såkaldte Bankklagenemnda.

Således gik kun 38 ud af 197 sager bankkundernes vej.

Advokat fraråder ankenævn

Norges største bank, DnB Nor, har med 67 sager fået flest klager. Men kun syv af disse fik medhold. Den norske advokat Roy Nordli fraråder ligefrem kunderne at gå til klagenævnet. Selv hvis man vinder, får kunden nemlig ikke dækket sagsomkostningerne, og bankerne er ligesom i Danmark ikke forpligtet til at følge afgørelsen, så det er sjældent fordelagtigt at gå denne vej.

Den seneste statistik fra den danske pendant til Bankklagenemnda, Pengeinstitutankenævnet, tegner et billede, der ikke er meget anderledes end hos vores norske broderfolk. Nævnet behandlede i 2010 416 sager, og af disse fik kun 67 bankkunder fuldt medhold. Det svarer til 16,1 procent. Tager man de sager, hvor kunden fik delvist medhold, stiger tallet dog til 21,9 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også