Avis: Store fejl i Fjordbank Mors-redegørelse

Kammeradvokaten, der er kurator på konkursboet i Fjordbank Mors, roder rundt i datoerne for, hvornår beløb over 750.000 kr. er tabt.

Nu kaster kurator i Fjordbank Mors, Kammeradvokaten, benzin på det bål af forvirring og uenighed, der brænder i forbindelse med en manglende afklaring af, hvornår banken juridisk set gik ned. Det skriver Berlingske Business tirsdag og henviser til Michael Camphausens blog på Business.dk.

Den dato er nemlig utrolig vigtig for en lang række kunder, som i løbet af fredagen trak alt hvad de havde stående i banken på mere end 750.000 kr. ud. Men Finansiel Stabilitet siger, at juridisk set så gik banken ned torsdag aften, mens andre mener, at det ikke kan være før mandag morgen. Og skæringsdatoen er altafgørende for mange menneskers privatøkonomi.

Den kuratorredegørelse, der nu er udarbejdet af Kammeradvokaten, gør blot forvirringen endnu større, da redegørelsen lægger op til, at skræringsdatoen for krakket skal være mandag morgen.

"Det er en meget alvorlig fejl, fordi det for indskyderne kan have enorm betydning, om skæringstidspunktet er natten til fredag eller mandag morgen. Mange penge kan komme i klemme på det korte tidspunkt. Derfor er det helt centralt at være skarp på fristerne i disse situationer for at sikre retssikkerheden for indskyderne," siger Caspar Rose, som er professor ved Copenhagen Business School.

Og kurator Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten beklager fejlen.

»Det er en tåbelig og irriterende fejl, som jeg gerne ville have været foruden. Det er en formuleringsfejl, som er smuttet igennem, og det kan jeg kun beklage," siger han.

Men selvom kurator undskylder, så peger Morten Samuelsson, advokat og tidligere professor ved Copenhagen Business School, på, at fejlen viser en interessant ting:

"Den (Kammeradvokatens fejl Red.) udstiller, at det er usædvanligt, hvad Finansiel Stabilitet har foretaget sig, fordi når Kammeradvokaten uden at tænke over det skriver konkursdatoen, så er det, fordi det er det normale,« siger han.

"Hvor er retssikkerheden?"

Staten på tynd is i Fjordbank Mors-krak

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også