Den danske afdeling af SEB havde et solidt første halvår, der dog ikke helt kunne leve op til året før. Resultatet lander således på 513 mio. kr. mod 544 mio. i samme periode sidste år.
Det oplyser banken i en meddelelse.
Tilbagegangen kan hovedsagligt spores til handels- og wealth management-delene af forretningen, mens både corporate banking og kortafdelingen kan glæde sig over fremgang.
Pensionsdelen lander på et afkast i forhold til egenkapital, banken beskriver som ”lavt”, men har til gengæld givet gode resultater for kunderne.