Sparekassen Djursland henter ny direktør hos rivalen

Peter Lading Sørensen skal være ny topchef hos Sparekassen Djursland, men han er spærret af en lang konkurenceklausul, hvorfor han først kan tiltræde i sit nye job den 1. august 2012. (Opdateret 11.49)

På Djursland kan én person godt lægge nøglen til redskabsskuret væk, mens en anden kan finde den frem.

Det må være konklusionen, efter Sparekassen Djursland i dag har meddelt, at man har hentet Peter Lading Sørensen hos rivalen Djursland Bank, hvor han i dag er afdelingsdirektør for banken i Grenå, hvor han har 30 ansatte under sig. Men den nye 47-årige direktør er bundet af en konkurence-klausul, så han kan ikke tiltræde før den 1. augsust 2012.

Sparekassen Djursland løser udfordringen ved at den nuværende direktør, Ole Jensen, tager et år ekstra for bordenden. Dermed må den erfarne bankmand erkende, at han alligvel ikke får ekstra tid til at gå i haven, mens Peter Lading Sørensen til gengæld får mere end rigeligt med tid i de kommende 12 måneder til at finde plæneklipper og andre haveredskaber frem.

Ansvarlig for erhvervskoncept

I en pressemeddelese skriver Sparekassen Djursland om deres nye direktør, at han er uddannet HD i Finansiering og Kreditvæsen. Peter Lading Sørensen kommer fra stillingen som afdelingsdirektør for Djurslands Bank i Grenå med ca. 30 ansatte. Han har arbejdet i Djurslands Bank siden 1984, hvor han har bestridt forskellige stillinger i Djurslands Bank både som Finanschef og afdelingsdirektør.

Sparekassen Djursland nævner også, at deres nye direktør sidder med i direktionsgruppen og samtidig fungerer som generel sparringspartner for de andre erhvervs-afdelinger, hvor han er hovedansvarlig for Djurslands Banks erhvervskoncept.

"Bestyrelsen er meget glade for at kunne byde Peter Lading Sørensen velkommen og ser frem til have ham som direktør i Sparekassen. Peter har en bred erfaring fra pengeinstitutverdenen samt et betydeligt kendskab til Djursland. Dette vil komme os til gavn, når vi fortsætter den igangværende udviklingsproces på Djursland," skriver Sparekassen Djursland.

FinansWatch har ringet til den nye direktør, Peter Lading Sørensen, der var ved at pakke sit kontor sammen, men han har ingen kommentarer til jobskiftet, qua konkurrenceklausulen, og henviser istedet til bestyrelsesformanden.

Sparekassen Djursland jagter ny direktør

Djurslands Bank: Ingen fusionsplaner

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også