Finansiel Stabilitet afviser dato-kritik

Der er ingen problemer med at tilbagedatere datoen i forbindelse med statens overtagelse af Fjordbank Mors, lyder det fra direktør i Finansiel Stabilitet Henrik Bjerre-Nielsen.

Selv om Fjordbank Mors først blev overtaget af Finansiel Stabilitet søndag, blev overtagelsesaftalen tilbagedateret til natten til fredag. Manøvren er blevet kritiseret af blandt andet advokat og ph.d.-stipendiat i finansiel regulering ved KU, Michael Camphausen, fordi det efterlader Fjordbank Mors-kunder i en gråzone, hvis de har forsøgt at trække penge ud af banken.

Kritikken afvises af Finansiel Stabilitet.

Til spørgsmålet om, hvorfor de tilbagedaterer aftalen, siger Henrik Bjerre-Nielsen til Berlingske:

”Det er der en god forklaring på. Der er risiko for, at der kunne foregå forrykkelse blandt kreditorerne. Man kunne komme i den situation, at hvis nogen får hævet deres penge før alle de andre, så risikerer man, at de slipper for ”haircuttet” på ca. 25 procent. For at undgå den risiko indgår man aftalen med virkning fra fredag, hvor der jo er rygter i markedet,” siger adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen, der vurderer, at det er helt i orden.

Aftale mellem sælger og køber

”Det er vores vurdering, ja. Det er jo en aftale mellem sælger og køber, og vi er så køber i det her tilfælde,” siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Lige som Michael Camphausen er juraprofessor ved Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted overrasket over manøvren.

"Hvis der ikke er et lovgivningsmæssigt grundlag for at gøre det, så kan man ikke ved tilbagedatering af en aftale mellem to parter stille en tredjepart - her bankkunderne - dårligere. Det ville være en juridisk nyskabelse," siger Lars Bo Langsted til Berlingske. Men også det afviser Henrik Bjerre Nielsen, selv om han er enig i, at beslutningen berører en tredjepart.

"Ja, det gør det, men hele formålet med ordningen er sådan set at sikre finansiel stabilitet, og derfor har vi så vurderet, at det kunne man godt," siger Henrik Bjerre-Nielsen til Berlingske.

Ekspert: Finansiel Stabilitet på farlig grund

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også