Jagt på indlån vil presse indtjening

De mindre bankers jagt på kapital kan komme til at presse indtjeningen hos de store banker.

De små bankers fundingsproblemer kan komme til at smitte af på de store bankers indtjening.

Det peger flere udenlandske analytikere ifølge Børsen på.

Problemet er, at de mindre banker ikke kan låne penge på de internationale kapitalmarkeder, og derfor vil de i højere grad forsøge at nappe indlån fra andre bankers kunder ved at sætte indlånsrenten op. Det vil tvinge de store banker til at gøre det samme, og dermed bliver de også ramt af de små bankers problemer, mener Ronny Rehn, bankanalytiker i det britiske finanshus Keefe, Bruyette & Woods, hvor han dækker Danske Bank-aktien.

”Problemerne for de mindre banker smitter på den måde, at i den situation, de står i nu, vil de forsøge at gå efter indlånene, og Danske Bank har allerede tabt markedsandele på indlånssiden. Spørgsmålet er, hvor længe de kan holde til det, inden de også må hæve indlånsrenten,” siger han til Børsen.

Også Citibank-analytiker Henrik Christiansson fremhæver i en analyse af de nordiske banker, at der kan komme markant pres på indtjeningen hos de danske banker.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også