Bankkonge i søgelyset efter krak

”Bankkongen fra Mors” er kommet i søgelyset, efter at Fjordbank Mors måtte dreje nøglen om.
Foto: Henning Bagger
Foto: Henning Bagger
AF MORTEN JOHNSEN, epn.dk

Den tidligere direktør i Morsø Sparekasse Jørn Balch Christensen er kommet i søgelyset efter Fjordbank Mors, der er en fusion af Morsø Sparekasse og Morsø Bank, hen over weekenden måtte sande, at det ikke kunne lade sig gøre at redde banken og de kunder, der havde over 750.000 kr. stående i banken.

Jørn Balch var således gennem en årrække kendt som ”Bankkonge fra Mors” ligesom det var tilfældet med kollegaen Knud Christensen på Amager, der gennem en årrække i den krakkede bank fik tilnavnet ”Kongen af Amager” efter at have styret den nu krakkede bank i mere end 20 år.

Jørn Balch stod i spidsen for Morsø Sparekassen gennem en årrække indtil han gik på pension i foråret 2010.

”I den sag som denne, hvor der er tale om en fusion, er det helt oplagt at gå tilbage og kigge på, hvad tidligere medlemmer af ledelse og bestyrelse har foretaget sig. Som altid kan sager dog blive forældede, men ofte vil en undersøgelse også handle om, hvad der skete fra nedturen og så til nu,” siger juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

Tæt på lokale landmænd

Gennem sine mere end 28 år i Morsø Sparekasse havde direktøren blandt andet opbygget et tæt forhold til en lang række storkunder, herunder nogle af de landmænd, som har vist sig at være en rigtig dyr forretning for den nu krakkede bank.

Jørn Balch Christensen stod således også i spidsen for sparekassen, da man besluttede at finansiere en række lokale bønder fra Salling og Mors’ investeringer i det kriseramte energiselskab Scan Energi, der i værste fald kan koste banken op imod en halv milliard.

Efter sit exit fra Fjordbank Mors kom det blandt andet frem, at Jørn Balch Christensen var involveret i en sag med Bagmandspolitiet, hvor en række jyske bankfolk højt oppe i systemet var mistænkt for at have lavet kursmanipulation med aktier fra Vestjysk Bank samt obligationer fra det daværende ejendomsselskab Keops.

Epn.dk arbejder på at få en kommentar fra Jørn Balch Christensen.

Læs alt om dramaet på Mors

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også