Nordea: Bankaktier attraktive for risikolystne

Der er gode muligheder for at score en gevinst på netop nu at investere i banksektoren, vurderer Nordea i sin morgenrapport.
AF RITZAU FINANS

"Vi ser god værdi i Danske Bank og Sydbank, men risikoen i banksektoren er pt. højere end ellers med offentliggørelsen af stresstest i juni, nye Basel 3-regler og endelig kreditvurderingsselskabernes øgede fokus på dansk realkredit, som kan afføde skærpede krav," skriver Nordea, som dog mener, at både Danske Bank og Sydbank er oversolgte.

Derfor skal der ifølge Nordea ikke mange gode nyheder til, før aktierne stiger.

"Har du appetit på den højere risiko, ser vi bankerne som gode køb," fastslår Nordea.

Ifølge Nordea kan der komme yderligere fokus på bankaktierne onsdag, da norske DnB Nor holder kapitalmarkedsdag.

Danske Bank-aktien strøg tirsdag over kurs 100 og steg med 2 pct.

RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også