Mange danske små og mellemstore virksomheder er fanget imellem stadigt strengere vilkår fra bankerne, samt behov for længere betalingsfrister

fra deres egne kunder. En ny undersøgelse fra Revisorforeningen FSR viser, at 77 pct. af foreningens revisorer har erfaringer med virksomheder, der

er fanget i den såkaldte kreditklemme. Det skriver Berlingske Business tirsdag.

De virksomheder, der er i klemme, kan i værste fald blive truet på eksistensen, mener Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR.

Giftig cocktail

"Det er en meget giftig cocktail for virksomhederne, der på den ene side bliver tvunget til at give længere kreditter til deres kunder, mens de

samtidig må acceptere højere renter og øget sikkerhedsstillelse på deres egen kredit i banken. Jeg kan godt frygte, at det kan være med til at

presse nogle virksomheder ud i alvorlige økonomiske problemer, siger Charlotte Jepsen.

Undersøgelsen vækker genkendelse hos Ernst & Young, hvor executive director Martin Alsbæk, med ansvaret for 120 små og mellemstore virksomheder, også

kan mærke, at bankerne er blevet mindre fleksible.

"Jeg oplever, at bankerne er meget ivrige for, at få virksomhedernes kassekreditter reduceret, så bankerne kan forbedre deres egen balance for

at imødekomme nye kapitalkrav," udtaler Martin Alsbæk.

Godt håndværk

Hos de danske banker anerkender man, at kravene til virksomhederne er blevet skærpet efter finanskrisen. Dog mener bankerne ikke, at man sætter

virksomhederne i en kreditklemme, men nærmere, at de nye krav er udtryk for sund fornuft. Direktør i Jyske Bank, Jørgen Christensen, mener således

at strengere krav beror på simpel kreditvurdering.

"Men det er jo simpel kreditvurdering. Når virksomhederne har svage driftsresultater og ikke tjener det samme som tidligere, men samtidig har

brug for yderligere finansiering, så er det klart, at vi skal have en lidt dybere snak om tingene, før vi siger ja," udtaler Jørgen Christensen.

Direktør for Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup er på samme linje:

"Det er godt bankhåndværk at stille krav til virksomhederne om budgetter og realistiske fremtidsplaner, når virksomhedernes økonomi ikke er i top," siger han til avisen.

Ritzau Finans