FinansWatch

Hybholt: Politikerne snorksover

Politikerne forstår ikke problemernes omfang, når de afviser at hjælpe de danske banker, der ikke kan låne penge i udlandet på grund af den danske enegang med Bankpakke III, fastslår Michael West Hybholt, Small Cap Danmark.

»Danmarks tåbelige enegang i form af Bankpakke III og den elendige håndtering af Amagerbanken har skræmt både aktie- og obligationsinvestorer fra vid og sans. Politikerne har selv været med til at skabe de nuværende problemer i banksektoren, men vil ikke være med til at løse dem. Magen til ignorance skal man da lede længe efter,« siger Michael West Hybholt, analytiker hos Smallcap Danmark, til Dagbladet Børsen i forlængelse af diskussionen om Lokale Pengeinstitutters ønske om at forlænge statsgarantierne på grund af fundingsituationen. Et ønske, som politikere fra både højre og venstre side af folketingssalen har afvist.

»Hvis man ikke tager problemet alvorligt fra politisk side, vil en række banker snart skulle neddrosle deres balancer dramatisk. Dette vil resultere i en isoleret dansk kreditkrise som vil gå hårdt ud over erhvervslivet og forbrugerne. Politikerne snorksover og vil ikke forstå problemets omfang. Man skal huske på, at det ikke kun er bankerne med indlånsunderskud som har et problem, men også de virksomheder og privatpersoner som har lånt penge i banken,« siger Michael West Hybholt til avisen.

Mere fra FinansWatch

PFA bygger Danmarks højeste træhus

På samme måde som en Formel 1-bil agerer prøveklud for teknologi til fremtidens personbiler, skal kontorbyggeriet ”Træ” i Aarhus vise vejen frem for klimavenlige byggeløsninger, siger ejendomsdirektør Michael Bruhn fra PFA. Byggeriet omfatter et træhus på 20 etager.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs