Avis: 100 bankers selvstændighed i farezonen

Børsen har talt med Ernst & Youngs chef for risikorådgivning i Norden, der siger, at mindre banker reelt ingen chancer har for at leve op til de skærpede myndighedskrav. Også Michael West Hybholt spår konsolidering, men det tager tid. (Opdateret 08.59)

Så er der igen skriverier om, at de mindre pengeinsitutter i Danmark ikke kan klare sig på selvstændig vis fremadrettet og derfor er nødsaget til at fusionere eller lade sig købe.

Denne gang er det Børsen, der skriver, at op mod 100 danske banker er i farezonen for at ryge ind under et nyt ejerskab i takt med at myndighedskravene skærpes og fundingproblemerne rykker nærmere.

"Der er ikke tale om, at bankerne har fejlet her. Derimod er forklaringen, at finanskrisen har fået den konsekvens, at de regulatoriske krav til bankerne er skærpet ganske voldsomt. Ikke bare i Danmark, men også internationalt. Disse krav har de mindre banker reelt ingen chance for at leve op til," siger Henrik Axelsen, der har ansvaret for Ernst & Youngs risikorådgivning i Norden.

Også Michael West Hybholt fra Smallcap Danmark spår at konsolideringen vil tage fart.

"Konsolideringen i banksektoren er endnu ikke tilendebragt. Det er vores indtryk, at rigtig mange mindre pengeinstitutter løbende drøfter konsolidering på kryds og tværs, men det tager tid at blive enige," siger Hybholt til Børsen.

Jan Kondrup, direktør for Lokale pengeinstitutter er helt uenig i spådommen.

"Vi er ikke stødt på et eneste pengeinstitut, hvor det her er noget, der er faretruende. Vi er lige så godt på vej mod implementeringen af dette her, som vi var med Mifid-reglerne, og hvor vi i øvrigt hørte den samme sang fra eksperterne," siger Jan Kondrup

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også