Danske forbrugere og virksomheder bliver ikke ordentligt hørt, når det kommer til betalingskort, mobilbetaling og pengetransaktioner.
Det mener Forbrugerrådet, der vil have oprettet et nationalt betalingsråd, skriver Berlingske.
”På et typisk marked har man en køber og en sælger, der mødes og aftaler prisen på en vare. Men på betalingsmarkedet er der også bankerne, som udbyder betalingsløsninger, og selskabet Nets som formidler transaktionerne. Og når Nets så samtidig er ejet af bankerne, har finanssektoren tilnærmelsesvis et monopol. Derfor er der brug for et råd, der også kan varetage forbrugernes og virksomhedernes interesser,” siger økonom i Forbrugerrådet Troels Holmberg.
Dansk Erhverv enig
I Australien og Holland har man sådanne råd og ifølge Troels Holmberg er det ved at gå op for flere lande, at hvis man vil have et "stærkt, velfungerende betalingsmarked, skal der også være em stærk institution, der kan sikre den nødvendige regulering".
Forslaget bakkes op af Dansk Erhverv, der støtter mere konkurrence på betalingsmarkedet.
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.