Regnskab: Forventet underskud i Vinderup Bank

Indbetliangerne til Amagerbankens krak er med til at trække Vinderup Bank i rødt efter første kvartal.
AF RITZAU FINANS

Første kvartal 2011 viste som ventet et underskud i Vinderup Bank.

"Resultatet er i høj grad præget af indbetalingen til Indskydergarantifonden efter krakket i Amagerbanken," anfører banken.

Nettorenteindtægterne er lavere sammenlignet med sidste år, hvilket kan skyldes det fortsat lave renteniveau i første kvartal samt de fortsat stigende indlån. Renteændringen i april måned vil rette op på nettorenteindtjeningen den resterende del af året - ikke mindst fordi bankens store, frie likviditet nu bliver bedre forrentet i Nationalbanken, skriver banken.

Tab og nedskrivninger andrager 287.000 kr. - heraf udgør henlæggelse til gruppevise nedskrivninger 212.000.

Det får bemærkningen "en meget tilfredsstillende situation for denne vigtige post".

Netto blev det dog til et underskud på 1,2 mio. kr. for kvartalet.

RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også