Bankdirektør undrer sig over Forsvaret og sårede soldater

Salling Bank er en af de virksomheder, der har stillet en uddannelsesplads til rådighed for sårede soldater. Men banken har intet hørt fra Forsvaret.
Foto: HOUGAARD NIELS
Foto: HOUGAARD NIELS

Ikke mindre end 60 uddannelsespladser står tomme rundt omkring i danske virksomheder, som ellers har oprettet særlige pladser til sårede danske soldater. Men indtil videre er der ikke kommet noget ud af projektet her to år siden, det blev sat i søen. Og det undrer bl.a. bankdirektør Peter Vinther Christensen fra Salling Bank, som er en af de fire banker, der står klar til at hjælpe en såret soldat videre i livet.

Det skriver nyhedsbrevet Finans, der bliver udgivet af Finansforbundet.

Forstår det ikke

"Jeg undrer mig over, at Forsvaret ikke indleder en dialog med de 60 virksomheder. Vi er aldrig blevet kontaktet af Forsvaret om, hvad vi kan gøre. Og jeg har heller ikke hørt, andre er blevet det. Jeg forstår ikke, hvordan Forsvaret kan rådgive soldaterne om, hvilke muligheder de har uden at kontakte os. Det kræver en dialog mellem forsvaret og virksomhederne", siger bankdirektør Peter Vinther Christensen fra Salling Bank.

Han er initiativtager til særordningen for de sårede soldater i Interforce-virksomheder. Et initiativ der blev igangsat helt tilbage i 2007, hvor banken som den første herhjemmeg oprettede en uddannelsesplads. Og siden har bankdirektøren ventet ved telefonen. Ikke mindst efter regeringen i oktober sidste år satte fokus på at forbedre forholdene for netop sårede soldater i en ny veteranpolitik. Men telefonen har stået stille.

Tæt knyttet til Forsvaret

”Vores erfaring er, at mange af de skadede veteraner er så tæt knyttet til Forsvaret, at de ikke kan forestille sig en civil karriere. Det tager tid at omstille sig. Når vi kommer længere frem, og vi bliver endnu bedre til vores rådgivning, og det bliver mere acceptabelt blandt veteranerne at sige ja til en civil karriere, tror jeg nok det skal komme," siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) til Nyhedsbrevet Finans.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også