FinansWatch

Nye skatteregler dyre for banker

Amerikanske skatteregler tvinger banker til at bruge milliarder af kroner på at holde bedre øje med deres kunder. Fejler bankerne, risikerer deres kunder et solidt skattesmæk.

Hundredtusindvis af danske bankkunder risikerer i yderste konsekvens at få et amerikansk skattesmæk, hvis de ejer amerikanske aktier enten direkte eller via investeringsforeninger.

Sådan lyder truslen fra det amerikanske skattevæsen, IRS, hvis ikke den europæiske banksektor evner at kortlægge sine kunders relationer til USA.

Ondt i skatten

For at kradse penge ind fra amerikanere med ondt i skatten og konti i udlandet kræver IRS, at europæiske, og hermed også danske, banker indgår en aftale med det amerikanske skattevæsen. Aftalen indebærer bl.a., at bankerne helt ned i detaljen skal undersøge, om deres kunder har en tilknytning til USA, som gør, at de er skattepligtige i USA.

Afviser danske banker, investeringsforeninger, venturefonde og visse pensionsselskaber at indgå en aftale, risikerer de, at alle transaktioner, eksempelvis salg eller udbetaling af udbytte fra amerikanske værdipapirer, pålægges amerikansk kildeskat på 30 pct.

Indføres reglerne som de ser ud nu fra den 1. januar 2013, betyder det en enorm administrativ byrde for bankerne. Og det er bl.a. den, som Danske Bank har taget forskud på ved at opsige flere tusinde danske kunder, der i længere tid har opholdt sig i USA.

Hos revisionshuset Deloitte, der har undersøgt regelsættet nøje, oplyser partner Richardt Tabori Kraft, at den danske finanssektor står til en gevaldig overraskelse på grund af regelsættet:

"Der er ingen tvivl om, at det bliver en kæmpeinvestering for rigtig mange pengeinstitutter i Danmark, men også forsikringsselskaber, investerings- og venturefonde og visse pensionsselskaber får sig en overraskelse. Det er en rigtig skræmmeskat, som amerikanerne vil indføre for at få de ikke-amerikanske institutter til at lave indberetninger til IRS. Og det kan virke voldsomt, at amerikanerne pådutter hele verden disse regler."

Investeringsforeninger

Richardt Tabori Kraft forudser, at det ikke kun er de store banker, som kommer til at indgå en aftale med IRS. Det gælder hele det danske pengeinstitut-landskab, fordi rigtig mange danskere har transaktioner omkring amerikanske værdipapirer, f.eks. hvis man ejer investeringsforeningsbeviser i en afdeling for globale aktier, hvoraf en del er amerikanske.

Når Danske Bank vælger at opsige sine privatkunder i USA, er det umiddelbart for at spare administration, for de bliver formentligt stadig nødt til at indgå en aftale med IRS, vurderer Deloitte-partneren:

"Alle verdens banker kommer til at blive omfattet af disse regler, og det hjælper ikke noget at smide de amerikanske kunder ud. Forretningsmæssigt vurderes det, at langt de fleste danske pengeinstitutter bliver nødt til at indgå aftalen. Så det er med at holde rigtig godt styr på, hvad det er for nogle kunder, man har, og finde deres relation til USA."

I Finansrådet har juridisk konsulent Mick Thimm Sayed også undersøgt regelsættet, der går under navnet Foreign Account Tax Compliance Act, FATCA.

Administrativt bøvl

Han peger på, at reglerne kan betyde meget stort administrativt bøvl for den danske finanssektor.

"Helt fra starten har den europæiske banksektor været opmærksom på, at reglerne kan blive utrolig byrdefulde, og de står på ingen måde mål med de gevinster, som de amerikanske skattemyndigheder forventer at få ind fra dem. Det har vi også gjort opmærksom på."

Mick Thimm Sayed peger på, at bankerne formentlig skal helt ned og gennemgå kopier af kundernes legitimation, hvad der typisk er et pas. Her skal de undersøge kundens fødested for at se, om de er født i USA, og om de derfor kan være skattepligtige i USA. Det kan med andre ord blive en stor manuel proces:

"Store europæiske banker har estimeret, at det for en international bank kan koste mellem 100 og 250 mio. dollars at implementere reglerne. Til sammenligning forventer de amerikanske myndigheder over en 10-årig periode at få 8,7 mia. dollars ind i ekstra skat på grund af manøvren," siger Mick Thimm Sayed, der vurderer, at regelsættet også vil berøre andre dele af finanssektoren.

I Investeringsforeningsrådet håber direktør Jens Jørgen Holm Møller, at man i modsætning til bankerne slipper for de helt store problemer.

I yderste konsekvens kan de betyde, at investeringsforeningerne skal redegøre for alle ejere af investeringsbeviser med amerikanske værdipapirer for at undgå skattesmæk.

"Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke findes en løsning. I vores brancheorganisation har vi haft en god dialog med de amerikanske myndigheder."

Alligevel påpeger Jens Jørgen Holm Møller tre problemer ved reglerne, som kan ramme danske investeringsforeninger.

Det første er oplysningsforpligtelsen om ejerne af de amerikanske værdipapirer. Her regner han med, at der findes en undtagelse for reglerne omkring børsnoterede investeringsforeningspapirer.

Dernæst forventer han, at det er bankerne, som ender med at få ansvaret for at vurdere, om deres kunder har relation til USA. Sidst vil der blive indført en regel om, at amerikanske investorer ikke må købe sig ind i danske investeringsforeninger.

Hos Forsikring og Pension håber chefkonsulent Torsten Schiøler også, at medlemmerne slipper for de store problemer som følge af regelsættet:

"Vi skal jo rapportere det til de amerikanske myndigheder, hvis vi har amerikanske kunder. Men vi ved ikke præcis hvad, for regelsættet ligger ikke fast endnu. Men vi har ikke så mange amerikanere i selskaberne. Derfor bliver det ikke noget stort problem, som selskaberne ikke er i stand til at løse," siger Torsten Schiøler, der via den europæiske brancheorganisation er i dialog med IRS.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs