Banker bliver storaktionærer i AaB

Spar Nord Bank og Nørresundby Bank kan ende som storaktionærer i fodboldklubben AaB.
AF JENS KURT JØRGENSEN, epn.dk

Den trængte superligaklub AaB beder i øjeblikket aktionærerne om at købe nye aktier for over 50 mio. kr., og salgsprocessen kan ende med, at Spar Nord Bank og Nørresundby Bank begge bliver nye storaktionærer i AaB.

De to nordjyske banker er nemlig blandt de aktionærer, der på forhånd har lovet at tegne aktier for i alt godt 31 mio. kr., skriver avisen Nordjyske.

Ejerandel på ni procent

Avisen har regnet på den situation, at AaB kun får tegnet nye aktier for de 31,3 mio. kr., der allerede er garanterede. Det vil i givet fald betyde, at Spar Nord Banks og Nørresundby Banks via deres forhåndstilsagn hver kommer til at eje over ni procent af AaB.

Både hos Spar Nord Bank og Nørresundby Bank er beslutningen om at give tilsagn om at købe nye aktier i AaB ikke baseret på sædvanlige forretningsmæssige analyser af mulige aktiegevinster, men også af lokale hensyn.

Veksler udlån til aktiekøbene

De to banker skal dog ikke have kontanter op af lommen, da aktiekøbet betales ved, at de to banker veksler udlån til AaB til nye aktier.

Lånene har AaB optaget i de to banker i forbindelse med ombygningen af Aalborg Stadion for en række år siden, skriver Nordjyske.dk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også