Salling Bank først med ligestilling i bestyrelseslokalet

Der sidder tre mænd og tre kvinder rundt om bestyrelsesbordet i Salling Bank, der dermed er det første børsnoterede selskab med lige mange mænd og kvinder i bestyrelseslokalet.
Foto: ESKESTAD MIK
Foto: ESKESTAD MIK

Normalt aftvinger det ikke den store opmærksomhed, når Salling Bank rykker rundt på navnene i bestyrelsen. Valget af et nyt bestyrelsesmedlem torsdag har imidlertid fået ligestillingsminister Lykke Friis (V) til at fremhæve den lille bank.

Advokat Christa Westergaard er nemlig den tredje kvinde i den lille bestyrelse på seks personer. Dermed er Salling Bank det første pengeinstitut og det første børsnoterede selskab, hvor der er 50 pct. kvinder i bestyrelsen.

Et godt eksempel

”Salling Bank er et godt eksempel på, at det er muligt at styrke mangfoldigheden uden kvoter. Det er sådanne eksempler vi har brug for, eftersom vi ikke er i mål med ligestillingen. Målet er ikke, at virksomheder skal nå en bestemt procentsats af hvert køn, men at de udpeger dem, der kan bidrage mest til bestyrelsen. Det kræver, at de systematisk afsøger hele kandidatfeltet – både blandt mænd og kvinder,” lyder det fra Lykke Friis i en pressemeddelelse.

I samme pressemeddelelse udtaler formand for Salling Bank, Per Albæk:

”En balance i bestyrelsen af kompetente kvinder og mænd styrker bestyrelsesarbejdet og udviklingen af banken, fordi det på langt bedre måde afspejler både samfundets, kundernes og medarbejdernes sammensætning.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også