Bankerne advarer investorer

Finansrådet kalder udviklingen for bekymrende og vil nu drøfte situationen med bankerne.
RENÉ DEICHGRÆBER

Finansrådet kalder udviklingen for bekymrende og vil nu drøfte situationen med bankerne.

Når danske investorer fremover logger på deres netbank, er det meget muligt, at de møder en advarsel.

Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, er i hvert fald åben over for en informationskampagne, der skal afskrække danskerne fra at svindle med aktiekurser.

"Hvis Finanstilsynet mener, at vi ikke har informeret godt nok om det, vil vi selvfølgelig tage det til efterretning, og så må vi se, om vi kan gøre det bedre," siger Helle Søby Thygesen, kontorchef i Finansrådet, der nu vil drøfte situationen med de enkelte medlemmer.

"Det er en bekymrende udvikling, for det handler jo grundlæggende om tilliden til værdipapirmarkedet," siger Helle Søby Thygesen.

Dansk Aktionærforening er også positiv over for en skræmmekampagne.

"Vi kan kun bakke op om, at der kommer så stor opmærksomhed på området som muligt," siger foreningens chefredaktør, Jens Møller Nielsen, som ikke er overrasket over, at flere aktionærer føler sig fristet til at snyde.

"Det er blevet meget nemmere. Med få klik er det muligt at lave noget, der er dybt, dybt kriminelt. Det er desværre noget, vi har hørt om før. Grundlæggende set handler det om, at nogle investorer forsøger at narre andre investorer. Det skal der bare slås ned på med hård hånd, for det ødelægger jo markedet for alle."

Hr. og fru Jensen svindler med aktiekurserne

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også