FinansWatch

Finansrådet roser overborgmester-plan

Overborgmester Frank Jensens plan for vækst i København, Copenhagen Business Task Force, er en ambitiøs og vigtig plan, mener Finansrådet, der gerne deltager i arbejdet.

Ambitiøs, nytænkende og vigtig.

Sådan betegner bankernes brancheorganisation, Finansrådet, overborgmester Frank Jensens plan for vækst i København.

Og Finansrådet deltager gerne i det arbejde, som Frank Jensen tager hul på med Copenhagen Business Task Force, der skal gøre erhvervslivet til lokomotiv for væksten.

Helt rigtigt

”Det er helt rigtigt set, når man satser på erhvervslivets vækst i København. Vi ved, at København har gode forudsætninger for at fungere som vækstlokomotiv for resten af Danmark, og vi ved også, at motoren i dette lokomotiv er det private erhvervsliv,” siger Finansrådets direktør, Jørgen A. Horwitz, i en pressemeddelelse.

Copenhagen Business Task Force vil satse på klynger og klyngearbejde, og her spiller finans-it-klyngen en markant rolle med omkring 13 procent af den private beskæftigelse i Københavnsområdet, skriver Finansrådet i pressemeddelelsen.

Fælles initiativ

”Jeg er glad for, at overborgmesteren fremhæver finans- og it-klyngen, da denne sektor i høj grad er værdiskabende - særligt i København. Derfor er vi sammen med 13 andre organisationer og universiteter gået sammen om et fælles klyngeinitiativ - Copenhagen Finance IT Region,” siger Jørgen A. Horwitz.

Copenhagen Finance IT Region (CFIR) arbejder for innovation og vækst i krydsfeltet mellem finans og it. CFIR har 14 partnere fra blandt andet interesseorganisationer, universiteter og lønmodtagerorganisationer. Ved at koble ressourcerne i finanssektoren, it-branchen og universitetsverdenen geares betingelserne for vækst og innovation.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs