Regnskab: Møns Bank får mindre overskud

Møns Bank øger basisindtjeningen i 2010 sammenlignet med året før, men kommer ud af 2010 med et resultat før skat, der er næsten 10 mio. kr. mindre end i 2009.

Møns Bank kommer ud med et lavere resultat på bundlinjen end året før. Det er særligt kursreguleringer, der trækker i den forkerte retning, viser årsregnskabet for 2010.

Bankens basisresultat, resultatet før tab og nedskrivninger, kursreguleringer og skat endte på 28,6 mio. kr., hvilket er en lille tak op i forhold til 2009, hvor basisresultatet var 26,5 mio. kr.

Bankens resultat før skat endte i 2010 på 6,7 mio. kr. En nedgang fra 16,6 mio. året forinden. Årets resultat falder fra 13,2 mio. kr. i 2009 til 4,8 mio. kr. mio. kr. i 2010.

Tilfredstillende

Årsagerne skal bl.a. findes i posten kursreguleringer, der endte i minus 2,5 mio. kr. mod 10,5 mio. kr. året forinden.

Netto rente- og gebyrindtægterne landede på 90,1 mio. kr. mod 85,8 mio. kr. i 2009. Også nedskrivningerne gik i 2010 den rigtige vej for banken - mens banken i 2009 nedskrev 20,4 mio. kr., lå nedskrivninger i 2010 på 19,3 mio. kr.

Ledelsen betegner regnskabet som tilfredsstillende særligt set i forhold til konjunkturforholdene.

Forventer lavere resultat

For 2011 venter banken et basisresultat i niveauet 24-28 mio. kr.

"De samfundsøkonomiske forhold generelt vurderes fortsat at give udfordringer for den finansielle sektor, selv om der forventes en mindre vækst i økonomien i 2011. Herudover skal der i forventningerne tages hensyn til bankens iværksatte plan for de kommende års udvikling og afledte investeringer, der vil påvirke omkostningsudviklingen," skriver banken i regnskabet.

Tabellen viser udviklingen i Møns Bank henover de seneste fem år. Alle tal er i mio. kroner.

2010

2009

2008

2007

2006

Nettorente- og gebyrindtægter

90,1

85,8

79,5

75,2

70,9

Nedskrivninger

19,3

20,4

-1,3

-3,0

-5,5

Resultat før skat

6,7

16,6

8,6

26,7

46,3

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også