Bankpakke bekymrer Straarup og Engberg

Den danske enegang med Bankpakke 3 er genstand for stor kritik efter Amagerbankens krak og Moody’s nedgradering. Også Straarup og Engberg er bekymrede.
Foto: Ricky John Molloy
Foto: Ricky John Molloy

Amagerbankens krak, indskydernes tab og Moody’s nedjustering er en giftig cocktail, der de seneste uger har gjort det både vanskeligere og dyrere for danske banker at låne penge på det international marked.

Det har fået en lang række aktører til at lange ud efter den danske enegang med Bankpakke 3, der fremstår som en mere hårdhændet afviklingsmodel end de modeller, man arbejder med i resten af Europa.

Svært at ændre

”I den finansielle sektor er vi bekymrede over, at vi gør os negativt bemærket i forhold til, hvad der er normen, men det er jo svært at lave om på nuværende tidspunkt. Amagerbanken har ramt alle banker,” siger Danske Banks topchef og formand for Finansrådet, Peter Straarup, til Berlingske Business. Også Nykredits koncernchef Peter Engberg udtrykker sin bekymring.

”Det skader tilliden til den danske banksektor, og det er langtfra gået ubemærket hen blandt de internationale investorer,” siger han til avisen.

Som FinansWatch kunne berette i sidste uge har en række aktører foreslået en ændring af reglerne på området. Det gælder f.eks. Jyske Banks topchef Anders Dam:

Anders Dam: Her er et bud på en Bankpakke III

Også direktør for Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup var forleden på banen med et forslag til en udvidelse af Bankpakke 3 efter amerikansk model:

Kondrup kræver bankpakken udvidet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også