Flere statsstøttede banker herhjemme forsøger at lokke nye kunder til med tilbud om tårnhøje renter med tre og fire års binding.

Men ingen ved, om bankerne selv kan finde finansiering til driften om to år, når deres statsgarantier udløber.

Én ting er givet. Efter Amagerbankens krak i weekenden og efter det internationale kreditvurderingsinstituts Moody's' nedgradering af en stribe danske banker i går er det ikke blevet nemmere.

Ifølge bankportalen Mybanker er Sparekassen Sjælland og den mellemstore Vestjysk Bank i løbet af de seneste dage gået ud i offentligheden med tilbud om opsparingskonti med henholdsvis 3,75 pct. og 3,15 pct i rente. Og Fjordbank Mors – en sammenlægningen af Morsø Bank og Morsø Sparekasse – indledte for få uger siden en kampagne og tilbyder 3,25 pct.

Udtryk for kapitalbehov

»Man bør kigge en ekstra gang på de banker, der tilbyder de højeste renter, fordi der kan være en sammenhæng med, at de har et større kapitalbehov end andre. Selv om renten er attraktiv, så nøjs med at sætte 750.000 kr. ind,« advarer Nicholas Rohde, direktør i bankrådgivningsselskabet Niro Invest.

Han ønsker dog ikke konkret at vurdere tilstanden i de tre banker.

Beløb under 750.000 kr. er under alle omstændigheder dækket af indskydergaranti – også efter 2013.

Ingen oplysningspligt

Banker på statsstøtte er ikke forpligtede til at oplyse om deres likviditetsudfordringer i 2013, når de går ud og tilbyder aftaleindlån flere år frem i tiden.

»Nej, det skal banken ikke oplyse om. Markedsføringen skal bare ikke være vildledende,« siger Annette Bjaaland Andersen, kontorchef i Finanstilsynet. Til gengæld skal bankerne oplyse om det nedslag i renten, der er, hvis aftalen bliver opsagt i utide fra kundens side.

I Forbrugerrådet konstaterer økonom Troels Holmberg, at bankerne er forpligtet til at informere om risikoen ved at sætte mere end 750.000 kr. i banken.

»Men det er måske meget at bede bankrådgiverne på forhånd advare folk om, at banken er ved at krakke,« siger han.

De krakkede kunder

Direktør for bankportalen Mybanker John Norden mener, at bankerne med de høje renter blandt andet er på hugst efter Amagerbankens krakkede kunder.

»Der er ingen tvivl om, at der for mange banker er en mulighed for at fiske kunder efter Amagerbankens krak,« siger John Norden.

Han medgiver, at de høje renter også kan være udtryk for en afgang af kunder i nogle banker, som man gerne vil kompensere for.

»Det kan man slet ikke udelukke, og det ville også være naturligt, at de fleste store kunder efter Amagerbankens krak forholder sig til, at et krak kan ske. Det er klart, at de store banker gnider sig lidt i hænderne lige nu, for de kan mærke, at de store kunder kommer over til dem,« siger han.

Den største statsstøtte

Vestjysk Bank med en balance på 34 mia. kr. er en af de banker, der i dag har den største statsstøtte sammen med Danske Bank og FIH, efter at både Amagerbanken og Eik med større statsgarantier er kuldsejlet.

Forskellen mellem ind- og udlån i Vestjysk Bank, som skal finansieres udefra, var ved udgangen af tredje kvartal på 8 mia. kr.

Fjordbank Mors, der for få måneder siden var igennem en kapitaludvidelse, har en garanti på 4,1 mia. kr.

Der foreligger endnu ikke et samlet regnskab for fusionen af de to banker på Mors – Morsø Sparekasse og Morsø Bank.

Sparekassen Sjælland, der topper med en rente på 3,75 pct. på en fire års-binding, hvis man vel at mærke også køber garantbeviser for 30.000 kr., har en statsgaranti på 3 mia. kr., der skal refinansieres i 2013. Sparekassen havde ved udgangen af 2009 et indlånsunderskud på 1,5 mia. kr. Det beløb er i dag skåret ned til mindre end det halve, oplyser direktør Lars Jensen.

Han regner med, at sparekassen vil få så mange nye kunder ind i folden, at man ved statsgarantiens udløb om to år har balance mellem ind- og udlån og derfor ikke får brug for at hente penge eksternt.

Større udfordringer

Omkring 50 danske banker deltager i det 200 mia. kr. store statsstøtteprogram, hvor staten står som garant for bankernes obligationsudstedelser, der sikrer bankerne likviditet.

»Der er ingen, der tror, at det bliver nemmere,« sagde vicedirektør i Vestjysk Bank Flemming Gade Nielsen, få dage efter at Amagerbanken var kollapset, om udsigterne til at skulle refinansiere de statsgaranterede obligationer i 2013.

»På kort sigt er det ikke et likviditetsproblem, men på lang sigt forstærker Amager-krakket udfordringerne med at skulle finansiere sig,« siger Henrik Lund, adm. direktør i Max Bank, der også er med i statsstøtteprogrammet.

Eksempler på højrentekonti:

Sparekassen Sjælland: 4 år – 3,750 pct.

Fjordbank Mors: 3 år – 3,250 pct.

Vestjysk Bank: 3 år – 3,150 pct.

BRFbank: 3 år – 3,1 pct.

Nordea: 3 år – 2,6 pct