Banker i krig mod kviklån

Med applikationer til smartphones, der gør det muligt at optage lån hurtigt og nemt, kan bankerne udfordre de dyre kviklån.
Foto: Andreasen Carsten
Foto: Andreasen Carsten

Med udbredelsen af mobilbanker har bankerne fået et effektivt våben i kampen mod detailhandlens dyre kviklån.

Inden sommer vil langt hovedparten af de danske banker være klar med mobile applikationer til de voldsomt populære smartphones, som skal supplere de eksisterende netbanksystemer. Det skriver dagsbladet Børsen.

Hvis bankerne vil, kan de sende de dyre kviklån ud af banen, siger John Norden fra Mybanker.dk.

Mange muligheder

”Smartphones kommer til at vende op og ned på detailhandelen. Mobilbank er den nye transaktionskanal. Der er masser af muligheder i det her,” siger John Norden til Børsen.

Peter Rørsgaard, underdirektør i forretningsudvikling i Danske Bank, forudser, at mobilbanken kan komme til at udvide kassekreditten.

Kassekredit på mobilbank

”Du kommer meget tættere på banken med mobilen. Jeg kan forestille mig, at kunden på et tidspunkt har muligheden for at få en udvidet kassekredit her og nu enten ved at ringe til banken eller via mobilbanken,” siger Peter Rørsgaard.

Også i Nordea ser man en mulighed for at konkurrence med kviklånene.

”Det her er jo nemt og bekvemt. Det øger tilgængeligheden og giver os endnu en kanal til kunden,” siger Martin Andersen, netbankchef i Nordea.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også