Regnskab: Rekordresultat i DnB NOR

Med et kvartalsresultat før skat på næsten 5,6 mia. norske kroner, indfrier DnB NOR forventningerne.
Af OLE ØSTRUP

Årsagerne til det gode resultat skal primært findes i forbedrede indtægter og stadigt lavere nedskrivninger på udlån.

Også på årsbasis, har DnB NOR godt styr på forretningen. Resultatet før skat blev i 2010 over 18 mia. norske kroner, hvilket er en klar forbedring af de 11 mia. norske kroner som man kom ud af 2009 med.

”Vi satte os høje finansielle mål for fire år siden, blandt andet om at opnå 20 milliarder norske kroner i resultat før nedskrivninger og skat i 2010. Det har vært et krævende arbejde hen mod målet, under den uro som vi har oplevet i den internationale økonomi de seneste år. Derfor er jeg vældig glad for at vi har nået målet med god margin”, siger koncernchef Rune Bjerke i børsmeddelelsen.

Udover de lavere nedskrivninger har et målrettet arbejde med omkostningsreduktion også båret frugt. Henover 2010 er der foretaget besparelser på mere end 600 mio. norske kroner uden at det har hæmmet indtægtssiden.

Det gode resultat betyder at der udbetales et udbytte på 4 norske kroner per aktie.

Tabellen nedenfor viser bankens udvikling henover de fire kvartaler i 2010. Tallene er i mia. norske kroner.

Q4

Q3

Q2

Q1

Nettorenteindtægter

6,2

6,0

5,7

5,6

Nedskrivninger

0,53

0,64

0,88

0,95

Resultat før skat

5,6

4,2

4,4

4,0

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også