Finansministeriet vil sælge Aarhus Lokalbank-aktier

Finansminister Claus Hjort Frederiksen gør det klart, at staten er meget lydhøre, hvis der kan findes købere til aktieposten i Aarhus Lokalbank.

Staten vil udøve aktivt ejerskab i forhold til Aarhus Lokalbank, som staten ser ud til at få en større ejerandel i, efter at banken har meddelt, at den ønsker at udnytte sin mulighed for at konvertere 142,2

mio. kr. af det samlede statslige kapitalindskud på 177,75 mio. kr. til aktier.

Det er finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der udtaler sig om det aktive medejerskab. Men samtidigt påpeger han, at staten ikke ønsker at være medejer af kreditinstitiutter på længere sigt. Heller ikke af Aarhus Lokalbank.

"Jeg har noteret mig, at Aarhus Lokalbank har meddelt, at de vil konvertere størstedelen af det statslige kapitalindskud til aktier, og at staten dermed ser ud til at få en forholdsvis stor ejerandel i banken. Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at staten ikke på længere sigt ønsker at være aktionær i danske kreditinstitutter. Staten vil derfor være åben over for et salg af aktierne i Aarhus Lokalbank, så længe det sker til en kurs, der afspejler den reelle værdi af aktierne," udtaler ministeren.

Finansministeriet vil på den baggrund indlede en dialog med ledelsen i Aarhus Lokalbank om, hvordan staten gennem sin nye ejerrolle bedst kan medvirke til at bringe banken gennem den nuværende situation, oplyser finansministereiet, der varetager statens medejerskab.

Der skal foretages en vurdering af banken inden konverteringen kan gennemføres, og statens ejerandel i banken kan gøres op. Konverteringen forventes at ske ultimo februar 2011, og først på det tidspunkt vil staten være aktionær i Aarhus Lokalbank.

Aarhus-formand taber stort på bankens nedtur

Staten bliver storaktionær Aarhus Lokalbank

(RB-Børsen)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også